Drivhuset

Drivhuset
Drivhus november 2016

søndag, juni 18, 2017

Blæsten går frisk over Limfjordens vande!

Den sidste tid har vi oplevet nogle blæsende dage og det bærer havens planter selvfølgelig præg af.
De mange prydløg,som ellers holder til meget,måtte i flere bede lægge sig ned.Idag har jeg fjernet mange af prydløgene selvom de stadig er dekorative når de er afblomstret(bare ikke når de ligger ned)
Haven har haft godt af de regnfulde dage vi har haft og over nogle dage fik vi ca. 60 mm.
I haven er der mange blomstrende planter og mange af dem er i rosa/lyserøde nuancer.
Den gamle,engangsblomstrende rose på jernstativet er netop begyndt at blomstre,-og hvilken en duft!
Rose de rescht blomstrer også.Et sted i haven står de indtil videre rigtig flot,- et andet sted står de mindre flotte,men takket være Geranium Patricia er helhedsindtrykket rimeligt godt.
De mange Digitalis,som er selvsåede,står i varierende farver i lyserød og hvidt.
Silkepæonen Sarah Bernhardt er netop begyndt at blomstre og flere gange må jeg lige forbi de prægtige blomster.
Min sommerferie begynder i morgen.Tre uger som byder på familiebesøg på Sjælland allerede tirsdag.Onsdag skal vi til CPH-Garden.Ellers glæder jeg mig til at have tid til at passe drivhuset og haven og få plantet de mange planter ud,som står og "venter"
Jeg har taget et foto ud over fiskesøen "i baghaven" i håb om at kunne få et billede af et svanepar med ikke mindre end fire unger.Det har vi ikke set før!




















Ingen kommentarer: