Afsnit og opgaver i haven.

mandag, juli 06, 2015

Cottagehaven,-et "virvar" af planter,-frodighed !

Jeg skal da lige hilse og sige,at de sidste dages høje temperaturer har givet stor frodighed i haven.
I salathøjbedet er radiserne en stor succes i år og jeg vil så et nyt hold.
I det nye drivhus trives de fyrre tomatplanter og jeg kan se minitomater på vej.
Vi er i færd med at gøre bedene rene for ukrudt,-også det gror som besat.
Det varer kun nogle få dage før de statelige riddersporer i hvid og lysblå springer ud.Det blæser kraftigt i dag,men indtil videre står de oprejst.
Kaprifolien,som gror i et stativ ved det gamle æbletræ,er ualmindelig smuk og frodig.
Roserne er i vores have enten helt fantastiske eller "klar til at blive skåret tilbage"Som tidligere nævnt  er Crocus rose meget smuk og sund.Alchymist blomstrer og så fantastisk og se så Pat Austin,som står så smukt i dagens sidste solstråler .
Sommerferiens første uge bliver nok primært brugt i haven,idet der er meget som skal beskæres.

1 kommentar:

marie sagde ...

Sådan er det at have en have - bedst som man nyder blomstringen, opdager man, at det er på tide at finde saksen frem.

Et ganske særligt år!-2020