Afsnit og opgaver i haven.

søndag, juni 28, 2015

Roser,-til stor glæde og frustration!

I går var det rosens dag og  den dag gav anledning til arrangementer forskellige steder i havesammenhæng.
Rosen er som bekendt symbol på kærlighed og skønhed.Hos blomsterhandleren giver rosens farve helt særlige betydninger.Jeg husker fra min barndom at min far kom med en buket gule roser til min mor,som hun øjeblikkeligt smed ud.Det undrede mig,men jeg lærte da at gule roser betyder utroskab(og det var der nok noget om)
Der gik nogle år før jeg anskaffede mig roser i denne have.Jeg havde i tidligere haver stiftet bekendtskab med storblomstrede højrøde og knaldgule roser i bede uden ledsageplanter.Roserne blev "bare" om benene og lusene trivedes,som sommeren skred frem.
Men efterhånden har jeg en del roser og har erfaret at nogle trives bedre her end andre.
Astrid Lindgren,-en buketrose er meget sund,hårdfør og længeblomstrende.Crocus Rose er en engelsk rose som er aldeles fremragende på alle fronter.
Bonica som også er en buketrose har ligeledes fine kvaliteter.
Mange af roserne er kun lige begyndt at blomstre.Rose de Rescht skuffer i år,da den ser kedelig ud i bladene og har lus.Jeg har mest lyst til at klippe den ned,men så går jeg også glip af de skønne,velduftende blomster.
Ifølge Rosenposten er det det våde og kolde forår,som giver anledning til svampesygdomme.Det kan også være manglende/for meget gødning og/eller manglende beskæring.Jeg har begået "fejl" på flere fronter og må rette op på det i næste sæson.

3 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Roserne er skønne, men det er svært at undgå de grimme blade. I år gøder jeg mine roser en gang om måneden fra 1.4. Det hjælper ikke på løvet, men de blomstrer i hvert fald overdådigt.
Hilsen fra Samsø

Lises have sagde ...

Det er nok en god ide at gøde fast månedligt.Jeg håber at få mere tid og tjek på også dette når jeg går på efterløn.Arbejdet stjæler meget tid fra f.ex. haven.
God dag til dig!

Jette sagde ...

Hej Lise.Ja !!! roser kan godt være lidt vanskellige.
Min nye Ghita rose fik meldug.............,em håber jeg fik klippet det værste af bladene af.
Har også en rose de rescht,og den ser ok ud.
Viser mine skønne roser i mit nye indlæg.
Håber bestemt ikke at de får sygdom.
God aften Jette

Et ganske særligt år!-2020