Afsnit og opgaver i haven.

søndag, juni 28, 2015

Roser,-til stor glæde og frustration!

I går var det rosens dag og  den dag gav anledning til arrangementer forskellige steder i havesammenhæng.
Rosen er som bekendt symbol på kærlighed og skønhed.Hos blomsterhandleren giver rosens farve helt særlige betydninger.Jeg husker fra min barndom at min far kom med en buket gule roser til min mor,som hun øjeblikkeligt smed ud.Det undrede mig,men jeg lærte da at gule roser betyder utroskab(og det var der nok noget om)
Der gik nogle år før jeg anskaffede mig roser i denne have.Jeg havde i tidligere haver stiftet bekendtskab med storblomstrede højrøde og knaldgule roser i bede uden ledsageplanter.Roserne blev "bare" om benene og lusene trivedes,som sommeren skred frem.
Men efterhånden har jeg en del roser og har erfaret at nogle trives bedre her end andre.
Astrid Lindgren,-en buketrose er meget sund,hårdfør og længeblomstrende.Crocus Rose er en engelsk rose som er aldeles fremragende på alle fronter.
Bonica som også er en buketrose har ligeledes fine kvaliteter.
Mange af roserne er kun lige begyndt at blomstre.Rose de Rescht skuffer i år,da den ser kedelig ud i bladene og har lus.Jeg har mest lyst til at klippe den ned,men så går jeg også glip af de skønne,velduftende blomster.
Ifølge Rosenposten er det det våde og kolde forår,som giver anledning til svampesygdomme.Det kan også være manglende/for meget gødning og/eller manglende beskæring.Jeg har begået "fejl" på flere fronter og må rette op på det i næste sæson.

lørdag, juni 27, 2015

Tilfældige plantesammensætninger ofte smukke.

I en cottagehave lader man planter smide frø og tillader selvsåede planter i et vist omfang.
Jeg er efterhånden blevet øvet i at genkende de små planter bl.a. fordi jeg fremstiller en del planter fra frø.
Et eksempel på en ikke planlagt plantekombination så jeg i bedet der grænser op til naboen mod syd.
Den smukke cremefarvede digitalis er selvsået og passer fint sammen med den meget udskældte,men smukke skvalderkål.
I samme bed blomstrer rosen Ritausma,som er en Rugosarose med yndige grøntonede knopper,som åbner sig til store halvfyldte  cremehvide til lys rosa blomster.

Langs med skellet står der 3 rionetstativer og på det midterste gror der en klatrehortensia.Jeg havde næsten opgivet at se den i blomst,men nu blomstrer den.






tirsdag, juni 23, 2015

Har du lyst til ferie/fridage i Nordjylland?

Jeg kan tilbyde dig at låne hus og have her i uge 29 efter nærmere aftale.Jeg skal til København nogle dage.
Det er uden omkostninger for dig,men med nogle haverelaterede opgaver "som betaling".Det er fortrinsvis vanding i drivhus og vinterhave.
I denne del af landet er der flere turistmagneter såsom Svinkløv badehotel og Thorup strand med de lyseblå fiskefartøjer,som trækkes op på stranden efter at have været på havet.
Der er også flere udflugtsmål for haveinteresserede.Heides fantastiske planteskole i Thisted,haven i Hune og Henriettes have i Aabybro med planteskole,havebutik og åben have.www.henrietteshavedesign.dk
OG så er det d.11 og 12/7  fra 13-17,at du har mulighed for at komme til gardenparty hos tante Grøn i Flade på Mors.Det er det sidste planlagte gardenparty i 2015.www.tantegrønshave.dk
Er det noget der frister kan du sende en mail til Sorenlise@hotmail.com.
Du kan også sætte dig i stolene som vist her og kikke ud på fiskesøen i baghaven!

mandag, juni 22, 2015

Kender I Louise Bugnet?

Det er en rose med opret vækst,som bliver ca. 125 cm høj.Den har næsten ingen torne,har friskgrønne blade og røde knopper,som udvikler sig til store,tætfyldte hvide blomster med duft.Den blomstrer kontinuerligt fra juni til langt ud på efteråret.Rosen er fuldt hårdfør og skyggetålende.
Den blev markedsført i 1950 og forædlet af Georges Bugnet,Canada.
Jeg plantede 15 stk. af denne rose i efteråret på de to afsatser på en vold,som vi inddelte i trapper med kanter af lærketræ.
Nu er rosen i blomst og den er noget ganske særligt.Se de fotos jeg tog i eftermiddag,da det kortvarigt var tørvejr.
P.S. På volden har der tidligere været tallerkensmækker og de myldrer frem.Men jeg må begrænse dem,så de ikke kvæler roserne trods det,at de kan forhindre lus!





Gæster i haven.

Søndag d.14/6 havde vi besøg af Hjørring havekreds.De var på deres årlige udflugt og der var stor tilslutning,-51 personer.De skulle i løbet af dagen besøge fire haver hvoraf den ene tilhører en anden blogger:Birgitte på nettet.
Det er rigtig hyggeligt at åbne sin have for folk og i særdeleshed haveinteresserede,som en selv.Der er rig mulighed for udveksling af erfaring.
I flere dage inden besøget optimerede jeg havens udseende.Ex. fik jeg malet nogle mobile plantekasser,som længe havde "skreget" på maling.Herefter blev de plantet til med sommerblomster.
Jeg nåede dog ikke at rense alle bede for ukrudt,men mon man lægger mærke til det?
Besøget gav også anledning til at vi fik havemøblerne fundet frem.Vi havde dog ikke selv haft brug for dem tidligere i år både p.g.a. vejret,men også grundet arbejde i haven.
Vi fik indrettet mange siddegrupper i haven,da de besøgende selv ville medbringe kaffe og brød.Men det danske sommervejr er lunefuldt,-det var tørvejr,men hundekoldt og nærmest stormvejr.
Gæsterne var trods dette yderst positive og interesserede og snakken gik lystigt også da de drak kaffe i vores jagtstue,udestue,vinterhave og solgård.










søndag, juni 21, 2015

Færdigt arbejde,-drivhuset er klar til sæsonen.

I fredags blev de sidste småting gjort og drivhuset er færdigt.Det vil sige at vi mangler vand og elektricitet,men det kan vente til efteråret.
Huset har været fyldt med bl.a. tomatplanter i flere uger og de trives særdeles godt.Jeg tror jeg får stor glæde af drivhuset fremover.
Haven står i fuld flor på trods af det kølige sommervejr,dog er der kun få roser i blomst.Jeg har netop idag plantet mine klokkeranker ud og skal have georginerne plantet ud i morgen.














Et ganske særligt år!-2020