Afsnit og opgaver i haven.

søndag, april 28, 2013

Forårstravlhed!

De sidste tre dage har jeg arbejdet i haven flere timer dagligt.
Jeg har renset flere bede for ukrudt heriblandt skvalderkål.Bedene blev idag plantet til med roser købt i Bilka og leveret i fredags.Jeg købte tre forskellige slags roser fem stk. af hver.
De to sorter er Portlandroserne Jacques Cartier og Comté de Chambord.Den tredie er klatrerosen Alchymist.
Klatreroserne blev plantet så de kan støtte sig til stativer i rionet.Portlandroserne blev plantet i to bede som er omgivet af buksbomhæk.
Disse bede er i den fjerneste ende af haven og har hidtil været forsømt.Håber at disse duftende skønheder kan trække os derhen.
I plantehullerne dryssede jeg et godt lag lergranulat  efterfulgt af en blanding af den eksisterende muld blandet med Champost.Det er forholdsvis let jord,som på den måde forhåbentlig holder på vandet.
Vejrudsigten lover regn og det trænger haven i allerhøjeste grad til.Idag blæste det så det var nødvendigt at lave noget for at holde varmen.Jeg fik ikke taget nogle billeder idag,men de viste er taget i fredags og andre er fra sidste sommer.









fredag, april 19, 2013

Aprilsvejr!

Vejret de sidste to dage har ikke indbudt til have arbejde.Det har blæst 13 m/sek. med vindstød af stormstyrke.De nytilsåede marker har givet anledning til sandstorm.
Græsplænen er ved at grønnes(troede ikke den blev det mere) og løgplanterne vrimler op og vokser dag for dag.
Den lille cremehvide botaniske tulipan Concerto blomstrer nu.Ligeså et par små blå Iris Reticulata,som i høj grad er blikfang deres lidenhed til trods.
Med den vanvittige blæst kan man glæde sig over at de højere tulipaner endnu ikke er i blomst.
Nu glæder jeg mig til de næste dage hvor der loves stille vejr og sol.




søndag, april 14, 2013

Endelig havevejr.

Jeg har i lighed med mange andre været på havearbejde lørdag og søndag.
Det har været godt endelig at kunne lave noget i haven og her er det bestemt tiltrængt.Mange opgaver i haven skulle under normale vejrforhold være udført for flere uger siden.
Jeg gødede roserne for første gang i år efter at have taget grandækningen af.Det passer helt perfekt at det nu er blevet regnvejr.
Jeg fik plantet nogle nyligt indkøbte stedmoder i potter,men venter med at sætte dem udenfor.
Efterhånden er meget af det jeg har sået indendøre spiret,men der er stadig mange frø at så.
I år har jeg planer om at gøre mere ud af køkkenhaven.Derfor har jeg en del grønsagsfrø,som skal sås på friland.
Vi vil etablere køkkenhave et nyt sted og skal derfor have flyttet højbedene.Inden de flyttes skal vi have lagt nogle fliser.
Jeg blev inspireret af Claus Dalbys blogindlæg hvor han omtalte en bog skrevet af Birgit Helbo.Den omhandler potagerhaven,som er den blomstrende køkkenhave.Den udkommer snart og er endnu en havebog,som jeg ikke kan undvære.
De sidste dage har jeg læst "tante Grøns have".Det er en velskrevet,humoristisk og lærerig bog ledsaget af meget smukke billeder.Det glæder mig at haven åbnes for publikum og jeg vil helt sikkert tage turen til Mors.









mandag, april 08, 2013

Spæde forårstegn

Finder man en plet i solen tæt på husmuren synes det at være forår.Fuglene bidrager med deres kvidren til denne illusion.Himlen er flot blå indimellem skyerne.
Kikker man lidt længere ud i haven er græsplænen brun og afsvedet,dog er der antydning af grønt der hvor der er mos.
Løgvæksterne gror dog dag for dag.De mange krokus jeg lagde omkring hjertetræet viser farve.
Roserne har knopper,ihvertfald rosen Bonica.
Pludselig bliver himlen meget mørk og ikke længe efter sner det!Ja det er aprilsvejr.









Et ganske særligt år!-2020